Brænder du for at hjælper mennesker og familier i krise?


Rådgivningen er et gratis og anonymt tilbud, som har eksisteret siden 2013 og har misbrug og afhængighed, som fællestræk, mens samtalerne ofte indeholder temaer, som psykisk sårbarhed, sorg, svigt, ensomhed og afmagt. Vi søger løbende frivillige rådgivere til både rådgivningens enkeltsamtaler, såvel som støttende samtaleforløb, som strækker sig over længere tid.

Vagterne ligger i tidsrummet:

Mandag og Tirsdag, 15.00 - 18.00 - Onsdag, Torsdag og Fredag fra kl.18.00 - 21.00

Vagternes varighed er 3 timer pr. uge 3 gange om måneden.

Hvordan arbejder vi i Misbrugsportalens Rådgivning?

Det er essentielt, at man som rådgiver i samtalerne imødekommer alle henvendelser med et udforskende, åbent og fordomsfrit menneskesyn, og at enhver samtale tager sit udgangspunkt i den rådsøgendes egne forståelser, ønsker og behov. Vi betragter os derfor ikke som eksperter men som autentiske og reflekterende samtalepartnere.

Vores vigtigste opgave er at lytte og hjælpe hver enkelt rådsøger med at italesætte sin situation og sine behov. Herigennem bidrager vi til at belyse ressourcer og muligheder, der kan motivere og styrke rådsøgeren til at drage omsorg for sig selv og skabe en positiv forandring i sit liv.

Et generelt mål er, at alle rådsøgere har en tryg og positiv oplevelse i kontakten med Misbrugsportalen - de skal føle sig taget alvorligt og have lyst til at henvende sig igen.

Ved ansættelsen lægger vi vægt på, at du:

  • Engagerer dig i projektet i minimum 6 måneder, og gerne mere.
  • Er velformuleret - særligt mundtligt.
  • Er stabil, ansvarsfuld og pålidelig.
  • Er omsorgsfuld, nærværende og empatisk af natur.
  • Er følelsesmæssigt robust, kender dine grænser og kan rumme svære problemstillinger. Det er vigtigt, at du er afklaret omkring eventuelt egne forhold relateret til arbejdet.
  • Har en relevant baggrund inden for eksempelvis psykologi, terapi, behandling, pædagogik eller socialrådgivning. Er du studerende, ser vi helst, at du er på sidste år af dit studie.
  • Hvis du har en baggrund som pårørende eller har haft misbrugsproblemer tæt på dit liv i fortiden, er dette en bonus, men ikke et krav.

Som frivillig rådgiver kommer du til:

  • At gennemføre et webinar med udgangspunkt i den motiverende samtale
  • At have en ugentlig vagt på 3 timer 3 gange i måneden eller at have samtaleforløb
  • At skrive dig på vagtplanen mindst én måned frem i tiden.
  • At deltage til arrangementer og frivilligmøder ved samkomster
  • At deltage i foredrag/kurser, samt supervision
  • At rådgive i overensstemmelse med Misbrugsportalens retningslinjer, værdier og menneskesyn.
  • At være opmærksom på dit og dine kollegers velbefindende på vagterne og løbende bidrage med sparring ved telefonsamtaler.

Hvad Misbrugsportalens Rådgivning kan tilbyde dig er:

  • Et givende frivillig arbejde, med masser af faglig udvikling
  • En dynamisk mangfoldig digital/virtuel arbejdsgruppe og vagtgrupper
  • Dygtige frivillige kolleger og teamledere, med jævnlig supervision
  • Et fagligt og humanitært plus på dit professionelle cv
  • Faglig og personlig udvikling i et trygt miljø i dine vanlige omgivelser
  • Deltagelse i gruppesessioner, temaoplæg og undervisning via webinars og Zoommøder i arbejdsgruppen

Lyder det som noget for dig?

Så send os en mail til

frivillig@misbrugsportalen.dk 


Telefonsamtaler afholdes løbende

600.000 børn opvokser i hjem med misbrug

Pårørende Netværket Misbrugsportalen har fokus på børnefamilier og voksne pårørende til afhængige.

Herudover er formålet tillige, at skabe øget fokus på medicinafhængighed, som et ganske udbredt, men overset problem i vores samfund.

Pårørende Netværket Misbrugsportalen   |  Laurentsvej 16, 2880 Bagsværd  |  Rådgivning: 70 90 90 80 | ​​​​CVR: 39377837

Følg os på​

6  3